nedre rygsmerter
Lændesmerter har mange årsager. Men ca. 15-25% af alle kroniske smerter fra lænderyggen vurderes at være forårsaget af smerter omkring sacro-iliaca leddet (SI-leddet), som er vist med en cirkel på figuren. Smerter fra SI-leddet, som også kaldes SI-leds dysfunktion, overses og bliver derfor underbehandlet.
Trykkende, strammende smerte i lænderegionen, ofte med udstråling til balle, lyske elle ben. Ofte forstyrret sidde-mønster med hyppigt skiftende stilling da positionen udløser smerten. Smerten kan i varierende grad forværres ved aktivitet, men ofte er almindelig gang smerteudløsende. Ved liggende stilling kan smerten lindres, men mange oplever også smerter liggende på ryggen eller på den smertegivende side.
Det er EpicNordic’s erfaring at lændesmerter forårsaget af SI-leds dysfunktion ofte mistolkes som bl.a. ischias-smerter eller diskusprolaps, og den korrekte behandling overses derfor.
Smerteårsagerne fra SI-leds dysfunktion kan typisk ikke ses på en skanning. Så med mindre sundhedspersonen har klinisk erfaring og viden om SI-leds dysfunktion, så vil mistanken ikke opstå.
En normal CT- eller MR skanning af SI-leddet kan altså hverken be- eller afkræfte SI-leds dysfunktion.
Den bedste diagnostik sker ved præcis blokade af de specifikke nerver, som forsyner SI-leddet og strukturerne omkring SI-leddet. Et positivt respons, med betydelig smertereduktion efter disse blokader, kan hurtigt give diagnosen. Alene en diagnose af SI-leds dysfunktion kan forhindre forkerte operationer, f.eks. ryg- eller hofteoperationer.
Lændesmerter grundet SI-leds dysfunktion kan ramme voksne i alle aldre. Lændesmerterne kan formentligt forårsages af både faldtraume mod sæderegionen, opstå som komplikation efter graviditet og fødsel, udløses af stillesiddende arbejde eller strukturelle belastninger pga. for eksempel benlængdeforskel, men årsagen er ofte ukendt.
Smerteårsagen må formodes at være irritative belastninger, inflammation, da binyrebarkhormon kan reducere eller fjerne smerten.
(Se oversigt til højre)
Binyrebarkhormon indsprøjtet ultralydsvejledt præcist ved den smertegivende struktur omkring SI-leddet har en meget høj succesrate for behandling af lændesmerterne.
Hydrodissektion har ingen plads i behandlingen.
Kirurgi eksisterer som behandlingsmulighed. Den kirurgiske behandling består af kirurgisk fixering af SI-leddet med skruer, således at leddet over tid vokser sammen. Denne behandling kan overvejes, hvis SI-leds dysfunktion er sikkert diagnosticeret som årsag til smerterne, og anden behandling har været uden effekt.
Botulinumtoksin (Botox) har ikke været afprøvet i undersøgelser, og har teoretisk ingen effekt, da smerterne ikke er neuropatiske.
Neuromodulation har ligesom botulinumtoksin ingen teoretisk effekt, da smerterne ikke er neuropatiske.
Cryoneurolyse kan blokere smertesignalet, men er begrænset af, at de smerteførende nerver ikke er direkte synlige ved ultralyd og effekten må forventes kortvarig grundet den korte afstand fra frysningen til den smertegivende struktur.
Neurektomi samt termisk og kemisk neurolyse kan ikke anses for standardbehandling, grundet risikoen for svær forværring af smertetilstanden.
Medicinsk smertebehandling er muligt, og udføres bedst i regi af smertespecialister.
EpicNordic kan diagnosticere SI-leds dysfunktion som årsag til lændesmerterne.
Denne information kan i sig selv forhindre unødig kirurgi på mistanke om anden smerteårsag.
EpicNordic er desuden eksperter i behandlingen af lændesmerter udløst af SI-leds dysfunktion, og har en meget høj rate (>90%) for behandlingssucces med betydelig smertereduktion.
Behandlingseffekten er oftest langvarig ca. 4-12 måneder.
Den relevante ydelse for opstart af diagnostik og behandling er:
Binyrebarkhormon er et naturligt hormon i kroppen, som benyttes medicinsk til at dæmpe reaktion og hævelse i inflammeret væv.
Binyrebarkhormon indsprøjtes ultralydsvejledt genenm en tynd nål, præcist ved den inflammerede struktur, ved interventionel smertebehandling.
Hydrodissektion er præcis ultralydsvejledt indsprøjtning af saltvand, eller anden væske, typisk omkring en nerve, for at bryde eventuelle områder, hvor nerven er trykket mellem væv.
Kirurgi til behandling af nervesmerter udføres som kirurgisk “release” af nerven, dvs. kirurgisk fritlægning af nerven fra de omkringliggende strukturer, som tænkes at klemme nerven. Kirurgisk release har kun effekt ved afklemning af nerven, ikke hvis nerven forudgående er beskadiget af kirurgi eller traume.
Botulinumtoksin (Botox) er et toksin , som pruduceres af bakterien Clostridium Botulinum. Botulinumtoksin benyttes hyppigt i kosmetiske sammenhænge til fjernelse af rynker.
Botulinumtoksin formodes at kunne optages i nerveceller, og er vist klinisk at kunne reducere smertesignalet ved nervesmerter.
Effektvejen er ufuldstændigt klarlagt, men botulinumtoksin er i flere undersøgelser vist at reducere smerterne hos ca. 50-60%.
Botulinumtoksin kan indsprøjtes under huden eller omkring den smertegivende nerve.
Neuromodulation består af elektrisk påvirkning af den smertegivende nerve, således at smertesignalet reduceres.
Neuromodulation kan udføres som:
– Central stimulering (SCS, spinal cord stimulation), hvor nerverødderne ved rygmarven stimuleres.
– Perifer stimulering (PNS, perifer nerve stimulation), hvor den elektroden placeres langs den smertegivende nerve.
Behandlingen er dyr, og udføres kun i begrænset omfang, og kun på universitetshospitaler.
Cryoneurolyse blokerer nervesignaler fra en smertegivende eller smerteførende nerve ved at fryse nerven.
Ved frysning bevares nervens ‘skelet’, men nervefibrene nedbrydes. Dette blokerer nervens funktion og forhindre smertesignalet indtil nervefibrene er gendannede.
Cryoneurolyse er således en ‘sikker’ metode til længerevarende blokade af en nerve, da nerven gendannes uden yderligre skade ved frysningen.
Kirurgisk neurektomi er kirurgisk overskæring af den smertegivende nerve.
Overskæring af en nerve vil umiddelbart medføre en periode med komplet tab af nervens funktion og smertefrihed.
Men nervefibrene vi altid forsøge at gendannes, og efter perioden med smertefrihed er der risiko for forværring af smertetilstanden grundet dannelse af et smertefuldt neurinom, hvor nerven er overskåret.
På grund af denne risiko, må kirurgisk neurektomi anses for ‘en sidste udvej’, ved svære smerter og fravær af anden behandling.
Ved nogle smertetilstande, og i dygtige kirurgiske ‘hænder’ kan denne behandling dog være den bedste, eller eneste, løsning.
Termisk neurolyse betyder destruktion af nerven med varme, dvs. at den smertegivende nerve brændes. Dette sker typisk ved en procedure kaldet radiofrekvensablation.
Formålet er komplet blokade at nervensfunktion og dermed smertesignalet.
Risikoen er, ligesom ved kirurgisk neurektomi, at der efter en periode med smertefrihed, dannes et smertefuldt neurinom ved enden af den brændte nerve. Modsat den kirurgiske neurektomi, så er der ingen teknikker ved termisk neurolyse til at reducere risikoen for neurinom.
Termisk neurolyse bør derfor også anses som en ‘sidste udvej’, ved svære smerter og hvor anden behandling ikke er tilgængelig. Desuden skal der være informeret samtykke vedr. risikoen for neurinom og forværring af smertetilstande.
Kemisk neurolyse betyder destruktion af nerven med alkohol eller phenol, dvs. at den smertegivende nerve ‘ætses’.
Formålet er komplet blokade at nervensfunktion og dermed smertesignalet.
Risikoen er, ligesom ved kirurgisk neurektomi, at der efter en periode med smertefrihed, dannes et smertefuldt neurinom ved enden af den ætsede nerve. Modsat den kirurgiske neurektomi, så er der ingen teknikker ved kemisk neurolyse til at reducere risikoen for neurinom.
Kemisk neurolyse bør derfor også anses som en ‘sidste udvej’, ved svære smerter og hvor anden behandling ikke er tilgængelig. Desuden skal der være informeret samtykke vedr. risikoen for neurinom og forværring af smertetilstande.