Fod- ankel-smerter


efter traume eller kirurgi

Fod ankel smerter

Fod- ankel-smerter

Vedvarende fod- ankel-smerter efter kirurgi eller traume, som skyldes nervesmerter,  er oftest lokaliseret indenfor et enkelt eller flere af de markerede områder  på figuren.

Symptomer

Ved kroniske smerter efter kirurgi eller traume af fod og ankel, kan årsagen ofte være nerveskade ved kirurgien. Smerterne er  stikkende, skærende, brændende eller elektriske, et eller flere steder indenfor det markerede område (rød farve) på figuren.
Huden er ofte ekstra følsom for tryk eller berøring, eller har nedsat følsomhed på trods af smerterne.

Skadesmekanisme

Alle de viste nerveområder er i risiko for nerveskade ved fod- og ankelkirurgi, afhængigt af operationens placering. De samme nerver kan også skades ved kirurgi på skinnebenet eller i knæet, og give symptomer på foden.
Som ved andre nerveskader kan de smertefulde symptomer opstå langt tid efter kirurgien.

Diagnostik

Nerveskade kan ikke se ved CT- eller MR-skanning.
Diagnosen stilles og afgrænses ved en kombination af klinisk undersøgelse og specifikke ultralydsvejledte blokader, som identificerer de involverede nerver.

Interventionelle behandlingsmuligheder

(Se oversigt til højre)

Binyrebarkhormon har ikke plads i behandlingen af nerveskade.
Hydrodissektion har ikke plads i behandlingen af nerveskade.
Kirurgisk release har ingen effekt hvis nerven er beskadiget.
Botulinumtoksin (Botox) kan benyttes ved nervesmerter, og giver erfaringsmæssigt betydende smertereduktion, ved injektion omkring de smertegivende nerver, hos 50-60%.
Neuromodulation kan udføres ved neuropatiske smertetilstande på fod og ankel. Proceduren udføres kun i særlige tilfælde, og kun på universitetshospitaler.
Cryoneurolyse 
kan benyttes til blokerende smertebehandling ved nervesmerter fra fod og ankel. Cryoneurolyse kan give komplet smerteophør ved korrekt application.
Neurektomi samt termisk og kemisk neurolyse kan ikke anses for standardbehandling, grundet risikoen for svær forværring af smertetilstanden.
Medicinsk smertebehandling er muligt, og udføres bedst i regi af smertespecialister.

Erfaring fra behandling af neuralgi

EpicNordic har erfaring med god effekt af botulinumtoksin-behandling samt cryoneurolyse ved nervesmerter fra fod og ankel.

Ydelse

Den relevante ydelse for opstart af diagnostik og behandling er:

  • Primær diagnostisk undersøgelse – inteventionel behandling

 


Proceduredefinitioner

  • Binyrebarkhormon
  • Hydrodissektion
  • Kirurgisk release
  • Botulinumtoksin
  • Neuromodulation
  • Cryoneurolyse
  • Kirurgisk neurektomi
  • Termisk neurolyse
  • Kemisk neurolyse
Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon er et naturligt hormon i kroppen, som benyttes medicinsk til at dæmpe reaktion og hævelse i inflammeret væv.
Binyrebarkhormon indsprøjtes ultralydsvejledt genenm en tynd nål, præcist ved den inflammerede struktur, ved interventionel smertebehandling.

Hydrodissektion

Hydrodissektion er præcis ultralydsvejledt indsprøjtning af saltvand, eller anden væske, typisk omkring en nerve, for at bryde eventuelle områder, hvor nerven er trykket mellem væv.

Kirurgisk release

Kirurgi til behandling af nervesmerter udføres som kirurgisk “release” af nerven, dvs. kirurgisk fritlægning af nerven fra de omkringliggende strukturer, som tænkes at klemme nerven. Kirurgisk release har kun effekt ved afklemning af nerven, ikke hvis nerven forudgående er beskadiget af kirurgi eller traume.

Botulinumtoksin

Botulinumtoksin (Botox) er et toksin , som pruduceres af bakterien Clostridium Botulinum. Botulinumtoksin benyttes hyppigt i kosmetiske sammenhænge til fjernelse af rynker.
Botulinumtoksin formodes at kunne optages i nerveceller, og er vist klinisk at kunne reducere smertesignalet ved nervesmerter.
Effektvejen er ufuldstændigt klarlagt, men botulinumtoksin er i flere undersøgelser vist at reducere smerterne hos ca. 50-60%.
Botulinumtoksin kan indsprøjtes under huden eller omkring den smertegivende nerve.

Neuromodulation

Neuromodulation består af elektrisk påvirkning af den smertegivende nerve, således at smertesignalet reduceres.
Neuromodulation kan udføres som:
– Central stimulering (SCS, spinal cord stimulation), hvor nerverødderne ved rygmarven stimuleres.
– Perifer stimulering (PNS, perifer nerve stimulation), hvor den elektroden placeres langs den smertegivende nerve.
Behandlingen er dyr, og udføres kun i begrænset omfang, og kun på universitetshospitaler.

Cryoneurolyse

Cryoneurolyse blokerer nervesignaler fra en smertegivende eller smerteførende nerve ved at fryse nerven.
Ved frysning bevares nervens ‘skelet’, men nervefibrene nedbrydes. Dette blokerer nervens funktion og forhindre smertesignalet indtil nervefibrene er gendannede.
Cryoneurolyse er således en ‘sikker’ metode til længerevarende blokade af en nerve, da nerven gendannes uden yderligre skade ved frysningen.

Kirurgisk neurektomi

Kirurgisk neurektomi er kirurgisk overskæring af den smertegivende nerve.
Overskæring af en nerve vil umiddelbart medføre en periode med komplet tab af nervens funktion og smertefrihed.
Men nervefibrene vi altid forsøge at gendannes, og efter perioden med smertefrihed er der risiko for forværring af smertetilstanden grundet dannelse af et smertefuldt neurinom, hvor nerven er overskåret.
På grund af denne risiko, må kirurgisk neurektomi anses for ‘en sidste udvej’, ved svære smerter og fravær af anden behandling.
Ved nogle smertetilstande, og i dygtige kirurgiske ‘hænder’ kan denne behandling dog være den bedste, eller eneste, løsning.

Termisk neurolyse

Termisk neurolyse betyder destruktion af nerven med varme, dvs. at den smertegivende nerve brændes. Dette sker typisk ved en procedure kaldet radiofrekvensablation.
Formålet er komplet blokade at nervensfunktion og dermed smertesignalet.
Risikoen er, ligesom ved kirurgisk neurektomi, at der efter en periode med smertefrihed, dannes et smertefuldt neurinom ved enden af den brændte nerve. Modsat den kirurgiske neurektomi, så er der ingen teknikker ved termisk neurolyse til at reducere risikoen for neurinom.
Termisk neurolyse bør derfor også anses som en ‘sidste udvej’, ved svære smerter og hvor anden behandling ikke er tilgængelig. Desuden skal der være informeret samtykke vedr. risikoen for neurinom og forværring af smertetilstande.

Kemisk neurolyse

Kemisk neurolyse betyder destruktion af nerven med alkohol eller phenol, dvs. at den smertegivende nerve ‘ætses’.
Formålet er komplet blokade at nervensfunktion og dermed smertesignalet.
Risikoen er, ligesom ved kirurgisk neurektomi, at der efter en periode med smertefrihed, dannes et smertefuldt neurinom ved enden af den ætsede nerve. Modsat den kirurgiske neurektomi, så er der ingen teknikker ved kemisk neurolyse til at reducere risikoen for neurinom.
Kemisk neurolyse bør derfor også anses som en ‘sidste udvej’, ved svære smerter og hvor anden behandling ikke er tilgængelig. Desuden skal der være informeret samtykke vedr. risikoen for neurinom og forværring af smertetilstande.



Fod - ankelsmerter

Se relevant ydelse:

Primær diagnostiks undersøgelse
– Interventionel behandling


Book ydelse

Fod-ankel-smerter - behandlingsmuligheder

Smerter


Lændesmerter

Brystvægssmerter

Nervesmerter

Hoftesmerter

Mortons neurom

ACNES

Knæsmerter

Fod - ankelsmerter

Lyskesmerter

Pudendal neuralgi

Occipital neuralgi

Logo Footer
Hermodsvej 22, AarhusAdresse 5388 6272 / 5389 6272Kontakt telefonisk

Copyright by EpicNordic 2024. All rights reserved.