Indsprøjtning med binyrebarkhormon – effektiv smertebehandling

EpicNordic smerteklinik » Smertebehandling » Indsprøjtning binyrebarkhormon

Indsprøjtning med binyrebarkhormon til smerter fra led og ledbånd

Til behandling af kroniske smerter er indsprøjtning af binyrebarkhormon, præcist ved den smertegivende struktur, førstelinje-behandling hos EpicNordic smerteklinik, til inflammatoriske, belastnings-smerter fra bl.a. ledbånd.
Når den smertegivende struktur er identificeret med ultralyd og specifikke ultralydsvejledte blokader (lokalbedøvelse), så kan belastnings-smerter oftest nemt behandles med efterfølgende indsprøjtning af binyrebarkhormon.

Smertelindrende mekanisme ved indsprøjtning af binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon virker ved at hæmme kroppens immunrespons og reducere produktionen af betændelsesfremmende stoffer i vævet. Dette fører til mindre hævelse og mindsket tryk omkring nerverne, hvilket reducerer smerteoplevelsen.
Samtidig mindsker binyrebarkhormon aktiveringen af smertefremmende signalveje, så nervesystemet reagerer mindre voldsomt på irritation.
Ved inflammatoriske tilstande i ledbånd og led kan binyrebarkhormon stabilisere den overaktive immunreaktion, så symptomer som smerter dæmpes.

Virkning af binyrebarkhormon

Effekten opstår relativt hurtigt, hyppigst inden for 3-4 dage.
Virkningsvarigheden varierer alt efter årsag og lokalisationen på kroppen. For nogle smerter, f.eks seneskedehindebetændelse af tommelfingerens strækkesene (De Quervain) kan en enkelt indsprøjtning være tilstrækkeligt til varig smertelindring.
For andre tilstande, såsom lave rygsmerter og smerter fra bækkenets og korsbenets ledbånd, er det EpicNordic’s erfaring at den smertelindrende effekt varer 4-12 måneder. Men effekten afhænger også af, og det smertefrie “vindue” benyttes til ændring og træning af bækkenets muskler.

Evidens

Flere kontrollerede kliniske forsøg viser, at binyrebarkhormon kan reducere smerte og betændelse hos patienter med inflammatoriske lidelser omkring led og ledbånd..
Effekten er især veldokumenteret i akutte opblussen af inflammation, hvor man ofte ser en hurtig lindring af symptomerne.
Systematiske reviews peger generelt på en moderat til høj grad af effekt, når binyrebarkhormon sammenlignes med placebo.
Samtidig tyder forskningen på, at behandling med binyrebarkhormon kan forbedre bevægelighed og funktion i det berørte led, selv om effekten kan være begrænset i varighed.

Indsprøjtning binyrebarkhormon
Indsprøjtning af binyrebarkhormon til behandling af smerter fra ledbånd omkring korsbenet.

Behandling med binyrebarkhormon indsprøjtning

EpicNordic benytter ultralydsvejledt indsprøjtning af binyrebarkhormon ved interventionel smertebehandling.
Denne metode har den fordel, at den præcis indsprøjtning omkring strukturen kan ses og verificeres.
Kroppen består af mange “lag” og tynde hinder og membraner kan forhindre præcis placering af binyrebarkhormonet ved “blind” indsprøjtning. Ultralyd sikrer at binyrebarkhormonet altid indsprøjtes korrekt.
EpicNordic benytter behandling med binyrebarkhormon særligt ved smerter ved korsbenet, herunder lændesmerter og bækkensmerter.

Effekt

Det er EpicNordic’s erfaring at mere end 90% responderer med betydelig smertereduktion efter behandling.

Bivirkninger

Bivirkninger ved korrekt udført behandling med lokalt indsprøjtet binyrebarkhormon er generelt få.
Systemiske bivirkning, dvs. symptomer som skyldes spredning af binyrebarkhormon i hele kroppen, kan opleves de første par dag i form af let uro i kroppen og evt. søvnløshed. Bivirkninger som ellers kendes ved dagligt brug af binyrebarkhormon som tablet, ses ikke ved enkelte indsprøjtninger af binyrebarkhormon.
Binyrebarkhormon indsprøjtning kan give forbigående forhøjet blodsukker hos mennesker med sukkersyge, som derfor skal være opmærksomme på denne stigning.

Kontraindikationer

Binyrebarkhormon kan ikke benyttes ved kendt allergi for binyrebarkhormon.
Binyrebarkhormon indsprøjtning udsættes ved pågående alvorlig infektion i kroppen.

Relevante smerter for indsprøjtning med binyrebarkhormon

Ydelser for neuropatiske smerter

 

Sep. 2024 / Thomas Dahl Nielsen

  • Litteraturliste
Litteraturliste

EpicNordic Aps | Hermodsvej 22A, st.tv. | 8230 Åbyhøj

EpicNordic smerteklinik » Smertebehandling » Indsprøjtning binyrebarkhormon

Copyright by EpicNordic 2024. All rights reserved.