Smertebehandling – interventionel

Interventionel smertebehandling

Interventionel smertebehandling er et højt specialiseret lægefagligt område, som søger at behandle kroniske smerter gennem minimalt invasive teknikker som et alternativ eller supplement til medicinske smertebehandling.
Læs mere om behandling af kroniske smerter→
Smertelindringen opnås ved at modulere eller blokere smertesignalet lokalt ved de specifikke involverede nerver eller smertegivende strukturer.

Status for interventionel smertebehandling

Traditionelle tværfaglige smerteklinikker på sygehuse og i praksis tilbyder hovedsagligt medicinsk smertebehandling, fysioterapi og evt. psykologisk hjælp til at leve med smerten.
Dette er et godt tilbud. Men det er et problem, at der endnu ikke er viden og erfaring til at inddrage mulighederne, som er tilkommet i interventionel smertebehandling.
Interventionelle metoder tilbyder en række af værktøjer både til smertebehandling og til specifik diagnosticering af smerteårsagen. Det synes oplagt at inddrage disse metoder inden smertepatienten tilbydes psykologisk hjælp til at leve med smerterne eller afsluttes uden at have opnået smertelindring. Desværre tilbydes disse muligheder typisk ikke.

Interventionel smertebehandling
Interventionel smertebehandling indeholder en hel række af behandlingsmuligheder, som typisk ikke tilbydes i traditionelle smerteklinikker. Det synes relevant at benytte disse muligheder, inden smertepatienter tilbydes psykologisk hjælp til at leve med smerten, eller afsluttes uden smertelindring.

Beskrivelse af interventionel smertebehandling

Interventionel smertebehandling består at to trin:

  1. Diagnostik
  2. Smertebehandling


1. Diagnostik

Blokade
Lokalbedøvelse indsprøjtet omkring nerven, blokerer smertesignalet. Dette kan give diagnosen at den smertegivende årsag, hvor andre metoder ikke fungerer.

Interventionel smertebehandling forudgås en grundig diagnostisk undersøgelse, hvor det diagnostiske potientiale af specifikke nerveblokader med lokalbedøvelse kan udnyttes. Lokalbedøvelse injiceret omkring en nerve giver en komplet bedøvelse af nerven. Ultralydsvejledte nerveblokader udføres kun af speciallæger i anæstesi, og den diagnostiske fordel ved denne metode sker derfor ikke hos smerteklinikker i øvrigt. Lokalbedøvelse er effektivt og velegnet til at afprøve effekten af et blokeret nervesignal fra en specifik nerve.
Ved specifik blokade af et nervesignal, kan man diagnosticere denne nerve som den smerteførende, og kan således diagnostisere smerteårsager, som ikke kan ses ved MR eller CT skanning.

Virkningsvarigheden af lokalbedøvelse er kortvarende (typisk 1 – 24 timer). Derfor benyttes lokalbedøvelse kun til at diagnosticere smerteårsagen, og ikke til den længerevarende smertebehandling.

Læs mere om den diagnostiske undersøgelse →

2. Smertebehandling

De interventionelle behandlingsmetoder kan opdeles i tre grupper:

  • Metoder som ændre eller fjerner den fysiologiske årsag til smerten
  • Modulerende smertebehandling
  • Blokerende smertebehandling

 

Metoder som ændre den fysiologiske årsag

  • Binyrebarkhormon kan dæmpe inflammatoriske smerter og reducerer trykket på nerver, som er afklemt.
  • Hydrodissektion er præcis ultralydsvejledt indsprøjtning af saltvand, eller anden væske, typisk omkring en nerve, for at bryde eventuelle områder, hvor nerven er trykket mellem væv.
  • Kirurgisk ‘realease’ kan udføres til behandling af nervesmerter i form af kirurgisk fritlægning af nerven fra omkringliggende strukturer, der tænkes at klemme nerven.

 

Modulerende smertebehandling

  • Botulinumtoksin (Botox) kan reducere smertesignalet ved nervesmerter. Effektvejen er ufuldstændigt klarlagt, men botulinumtoksin er i flere undersøgelser vist at give betydelig smertereduktion hos ca. 50-60%.
    Læs mere om smertebehandling med botulinumtoksin→
  • Neuromodulation består af elektrisk stimulation af den smertegivende nerve, således at smertesignalet reduceres. Neuromodulation kan udføres som:
    • Central stimulering (SCS, spinal cord stimulation), hvor nerverødderne ved rygmarven stimuleres.
    • Perifer stimulering (PNS, perifer nerve stimulation), hvor den elektroden placeres langs den smertegivende nerve.

 

Blokerende smertebehandling

  • Cryoneurolyse (frysning af nerven). Frysningen destruerer nervefibrene i nerven, men efterlader nerveskelettet intakt.
    Efterfølgende vokser nervefibrene igen ud i nerveskelettet, og nervens funktion gendannes, som den var forinden frysningen.
    Destruktionen af nervefibre medfører at nervesignalet og dermed smertesignalet blokeres.
    Frysningen sker ved en nål placeret ultralydsvejledt og præcist ved siden af nerven.
    Læs mere om smertebehandling med cryoneurolyse→

EpicNordic smerteklinik har ekspertise i smertebehandling med cryoneurolyse, og benytter udelukkende denne metode hvor blokerende smertebehandling er nødvendigt.

 

Tidligere metoder

Det er ikke en ny tanke i behandlingsøjemed at blokere smertesignalet fra en neuropatisk nerve ved hjælp at direkte intervention mod den pågældende nerve. Forskellen, mellem tidligere og aktuelle blokerende smertebehandling, er metoderne, som benyttes til at blokere smertesignalet. Denne ændring er sket med god grund, da tidligere metoder indebar en risiko for at forværre smertesituationen, hvilket forklares i det følgende.

  • Neurektomi: Kirurgisk overskæring af de relevante nerver.
  • Kemisk neurolyse: Injektion af bl.a. alkohol omkring nerver.
  • Termisk neurolyse: Radiofrekvensablation af relevante nerver med varme

Alle ovenstående metoder medfører irreversibel destruktion af nervefibre såvel som “nerveskelettet”, som er de bindevævsstrukturer der omslutter nervefibrene og hele nerven.

 

 

Nerve anatomy
De enkelte nervefibre er arrangeret i grupper (fascikler) inde i nerven. Der er bindevæv mellem nervefibrene (Endoneurium), mellem fasciklerne (Perineurium) og rundt om nerven (Epineurium) Tilsammen udgør dette bindevæv “nerveskelettet”.
Nervenfibre gendannes

Ved destruktion af nervefibre vil disse altid forsøge at gendannes. Dvs. at nervefibrene efter destruktion vokser igen med en hastighed på ca. 1-3 mm. i døgnet.

Ved overskæring samt kemisk og termisk destruktion ødelægges også nerveskelettet. I nervefibrenes forsøg på at finde vej til målorganet, vokser de derfor uden en struktur til at guide vejen. Risikoen er, at nervefibrene i denne vækst danner neurinomer (garnnøglelignende forgreninger, som kan være yderst smertefulde). Således kan behandlingen resultere i en værre smertetilstand end før indgrebet.

EpicNordic benytter ikke metoder med kemisk, termisk eller kirurgisk destruktion af nerveskelettet. EpicNordic benytter kun cryoneurolyse til blokerende smertebehandling. Cryoneurolyse bevarer nerveskelettet og giver derfor ikke risiko for neuromer.

Det skal dog siges, at de ovennævnte metode i nogle tilfælde kan være på sin plads at afprøve, hvor den foreliggende smertesituation er så alvorlig, at risikoen for neuromdannelse er en acceptabel risiko.

 

Neuronomer
Neurinomer kan dannes ved overskæring af nerver (amputations-neurinomer) eller langs forløbet af nerver, hvor nerven er blevet beskadiget. De beskadigede nervefibre udvokser ustruktureret i bindevævet omkring nerven og kan være kilde til neuropatiske smerter. Neuropatiske smerter kan også opstå ved beskadigelse af nervefibre, uden dannelsen af neurinomer, f.eks. ved en øget følsomhed (hypersensibilisering) af de tilbageværende nervefibre, forårsaget af traumet.

 


Interventionel smertebehandling af ledsmerter

Interventionel smertebehandling af smerter omkring led beror fortsat på smertebehandling med minimal invasiv teknik, hvor smerteårsagen behandles lokalt.
Mange smerter i bevægapparatet skyldes overbelastning eller dysfunktion og reaktiv inflammation i vævet omkring led.

Til disse smerter benyttes primært:

  • Binyrebarkhormon som dæmper den reaktive inflammation. Præcis ultralydsvejledt injektion sikrer lokal effekt og minimale systemiske bivirkninger, og kan benyttes til en række af smertetilstande i bevægeapparatet, hvor der er reaktiv inflammation efter belastning.
  • Cryoneurolyse (frysebehandling af nerver) som søger at opnå samme effekt som lokalbedøvelse af en nerve, dvs. en komplet blokering af nervesignalet, herunder smertesignalet. Metoden kan benyttes hvor der er en specifik og afgrænset nerve, som formidler smertesignalet fra leddet.

Jan. 2025 / Thomas Dahl Nielsen

  • Litteraturliste
Litteraturliste

 

 

EpicNordic
smerteklinik

Logo Footer
Hermodsvej 22, AarhusAdresse 5388 6272 / 5389 6272Kontakt telefonisk

Copyright by EpicNordic 2024. All rights reserved.