Hvordan behandles smerter ved korsbenet
Behandlingsmuligheder for smerter ved korsbenet
Korsbenet er en central knogle i bækkenet, som opad til forbinder til rygsøjlen, nedadtil til halebenet og til begge sider er korsbenet forbundet til hoftebenet med led, som kaldes SI-leddene.
Smerter ved korsbenet, resulterede i nedre rygsmerter, kan have flere årsager, men ca. 15-25% af alle lændesmerter (lave rygsmerter) vurderes at være forårsaget af smerteårsag omkring korsbenet og sacro-iliaca leddet (SI-leddet).
Symptomer ved korsbenssmerter
Smerter ved korsbenet, som er udløst ved belastning af de stabiliserende ledbånd, giver inflammationssmerter og medfølgende muskel-ømhed. Smertekarakteren vil typisk være dyb, borende. Ved tryk på smertepunkterne kan trykket opleves som et “blåt mærke”, altså et byldeømt smertepunkt.
Afhængigt af den specifikke udløsnede årsag, kan smerten udløses både ved aktivitet, specifikke bevægelser eller i siddende og liggende stilling, hvor de smertefulde ledbånd, strammes og belastes.
Smerter ved korsbenet kan være lokaliseret til alle de ledbånd som forbinder korsbenet med de øvrig strukturer i bækkenet, og give smerter fra over hofteben, lænderyg, balle, hoftekammen og lyske.
Diagnostik af smerter ved korsbenet
Smerter ved korsbenet, som er forårsaget af inflammation af ledbånd, uanset om det er lændesmerter, bækkensmerter eller SI-leds smerter, kan oftest ikke ses på CT- eller MR-skanning.
Smertepatienter med disse smerter, har derfor tidligere været efterladt uden en sandsynlig diagnose.
Men ultralydsvejledte bloklader (lokalbedøvelse) kan specifikt fjerne smertesignalet fra enkelte områder eller nerver ad gangen, og derved opnå en forklaring og diagnose af smerteårsagen.
Diagnosen alene kan forhindre unødige operationer, på mistanke om forkert smerteårsag. Men diagnosen af den smertegivende årsag åbner også op for interventionel smertebehandling.
Skadesmekanisme
Smerter ved korsbenet kan udløses af mange årsager. Bl.a. kan medfødte skævheder, faldtraumer, belastning, graviditet og fødsel, samt stillesiddende arbejde medføre belastning og smerter omkring korsbenet.
Disse årsager udløser en smertereaktion i bækkenets ligamenter, som sandsynligvis er inflammatorisk, da indsprøjtning af binyrebarkhormon er smertelindrende.
Smertebehandling af smerter ved korsbenet
Indenfor mulighederne ved smertebehandling kan interventionel smertebehandling give et “vindue” af smertelindring, særligt hvis medicinsk smertebehandling har været uden effekt,
(Se oversigt til højre)
- Binyrebarkhormon indsprøjtning ultralydsvejledt præcist ved den smertegivende struktur omkring korsbenet har en meget høj succesrate for behandling af smerter.
- Hydrodissektion har ingen plads i behandlingen.
- Kirurgi kan udføres, hvis der er relevante fund, som kræver kirurgi.
- Botulinumtoksin (Botox) er for nuværende ikke tilstrækkeligt undersøgt ved ledbåndssmerter.
- Neuromodulation benyttes ikke i Danmark til behandling af smerter ved korsbenet.
- Cryoneurolyse kan blokere smertesignalet, men er begrænset af, at de smerteførende nerver ikke er direkte synlige ved ultralyd og effekten må forventes kortvarig grundet den korte afstand fra frysningen til den smertegivende struktur.
- Neurektomi samt termisk og kemisk neurolyse kan ikke anses for standardbehandling, grundet risikoen for svær forværring af smertetilstanden.
- Medicinsk smertebehandling er muligt, og udføres bedst i regi af smertespecialister.
Erfaring fra behandling af smerter ved korsbenet
EpicNordic kan præcist diagnosticere de smertegivende ledbånd som ofte er årsag til smerterne ved korsbenet.
Diagnostiske af smerteårsagen kan i sig selv forhindre unødig kirurgi på mistanke om anden smerteårsag.
EpicNordic er eksperter i behandlingen af smerter ved korsbenet, herunder bækkensmerter, lændersmerter og smerter fra omkring SI-leddet.
Smerter udløst af smertefulde ligamenter, har en meget høj rate (>90%) for behandlingssucces med betydelig smertereduktion.
Behandlingseffekten er oftest langvarig ca. 4-12 måneder.
Ydelser ved smerter fra korsbenet
De relevante ydelser for diagnostik og behandling af smerter ved korsbenet er:
Proceduredefinitioner
- Binyrebarkhormon
- Hydrodissektion
- Kirurgisk release
- Botulinumtoksin
- Neuromodulation
- Cryoneurolyse
- Kirurgisk neurektomi
- Termisk neurolyse
- Kemisk neurolyse
- Binyrebarkhormon er et naturligt hormon i kroppen, som benyttes medicinsk til at dæmpe reaktion og hævelse i inflammeret væv.
- Binyrebarkhormon indsprøjtes ultralydsvejledt genenm en tynd nål, præcist ved den inflammerede struktur, ved interventionel smertebehandling.
- Hydrodissektion er præcis ultralydsvejledt indsprøjtning af saltvand, eller anden væske, typisk omkring en nerve, for at bryde eventuelle områder, hvor nerven er trykket mellem væv.
- Kirurgi ‘realease’ til behandling af nervesmerter udføres som kirurgisk fritlægning af nerven fra omkringliggende strukturer, der tænkes at klemme nerven.
- Kirurgisk release har kun effekt ved afklemning af nerven, ikke hvis nerven forudgående er beskadiget af kirurgi eller traume.
- Botulinumtoksin (Botox) er et toksin , som pruduceres af bakterien Clostridium Botulinum. Botulinumtoksin benyttes hyppigt i kosmetiske sammenhænge til fjernelse af rynker.
- Botulinumtoksin formodes at optages i nervecellerne, og er vist klinisk at kunne reducere smertesignalet ved nervesmerter. Effektvejen er ufuldstændigt klarlagt, men botulinumtoksin er i flere undersøgelser vist at reducere smerterne hos ca. 50-60%.
- Botulinumtoksin kan indsprøjtes under huden eller omkring den smertegivende nerve.
- Neuromodulation består af elektrisk stimulation af den smertegivende nerve, således at smertesignalet reduceres.
- Neuromodulation kan udføres som:
- Central stimulering (SCS, spinal cord stimulation), hvor nerverødderne ved rygmarven stimuleres.
- Perifer stimulering (PNS, perifer nerve stimulation), hvor den elektroden placeres langs den smertegivende nerve.
- Behandlingen er dyr, og udføres kun i begrænset omfang, og kun på universitetshospitaler.
- Cryoneurolyse blokerer nervesignalet fra en smertegivende eller smerteførende nerve ved at fryse nerven.
- Ved frysning bevares nervens ‘skelet’, mens nervefibrene nedbrydes. Dette blokerer nervens funktion og forhindre smertesignalet indtil nervefibrene er gendannede langs kanalerne i det intakte skelet.
- Cryoneurolyse er således en ‘sikker’ metode til længerevarende blokade af en nerve, da nerven gendannes uden yderligre skade ved frysningen.
- Kirurgisk neurektomi er kirurgisk overskæring af den smertegivende nerve.
Overskæring af en nerve vil umiddelbart medføre en periode med komplet tab af nervens funktion og smertefrihed.
Risiko
- Nervefibre vi altid forsøge at gendannes, og efter perioden med smertefrihed er der risiko for forværring af smertetilstanden grundet dannelse af et smertefuldt neurinom (garnnøgle af nervefibre), hvor nerven er overskåret.
- På grund af denne risiko, må kirurgisk neurektomi anses for oftest at være ‘en sidste udvej’. Dvs. en behandlingsmulighed ved svære smerter og fravær af anden behandling.
Afvigelser
- Ved nogle smertetilstande, og i dygtige kirurgiske ‘hænder’ kan denne behandling dog være den bedste, eller eneste, løsning.
- Termisk neurolyse betyder destruktion af nerven med varme, dvs. at den smertegivende nerve brændes. Dette sker typisk ved en procedure kaldet radiofrekvensablation.
- Formålet er komplet blokade at nervensfunktion og dermed smertesignalet.
Risiko
- Risikoen er, ligesom ved kirurgisk neurektomi, at der efter en periode med smertefrihed, dannes et smertefuldt neurinom ved enden af den brændte nerve. Modsat den kirurgiske neurektomi, så er der ingen teknikker ved termisk neurolyse til at reducere risikoen for neurinom.
- Termisk neurolyse bør derfor også anses som en ‘sidste udvej’, ved svære smerter og hvor anden behandling ikke er tilgængelig. Desuden skal der være informeret samtykke vedr. risikoen for neurinom og forværring af smertetilstande.
- Kemisk neurolyse betyder destruktion af nerven med alkohol eller phenol, dvs. at den smertegivende nerve ‘ætses’.
- Formålet er komplet blokade at nervensfunktion og dermed smertesignalet.
Risiko
- Risikoen er, ligesom ved kirurgisk neurektomi, at der efter en periode med smertefrihed, dannes et smertefuldt neurinom ved enden af den ætsede nerve. Modsat den kirurgiske neurektomi, så er der ingen teknikker ved kemisk neurolyse til at reducere risikoen for neurinom.
- Kemisk neurolyse bør derfor også anses som en ‘sidste udvej’, ved svære smerter og hvor anden behandling ikke er tilgængelig. Desuden skal der være informeret samtykke vedr. risikoen for neurinom og forværring af smertetilstande.
