Neuropatiske smerter diagnosticeres og behandles af eksperter hos EpicNordic smerteklinik. EpicNordic har mange års erfaring og forskningsekspertise i ultralydsvejledt diagnosticering af smertegivende nerver og behandling af nervesmerter.
De fleste med neuropatiske smerter (nervesmerter) er ikke klar over årsagen. Typisk vil smerterne beskrives som knæsmerter, hoftesmerter eller andre smerter, på baggrund af smerternes lokalisation på kroppen. Men alle disse smerter kan have forskellige årsager. Og smerteårsagen er væsentlig.
Hvis smerterne er neuropatiske, så skal de behandles anderledes medicinsk. Desuden åbne diagnosen neuropatiske smerter op for en række interventionelle behandlingsmuligheder (se Interventionel smertebehandling).
Neuropatiske smerter – årsag
I modsætning til nociceptive smerter er neuropatisk smerte en smerte, som
genereres ved skade på selve nerverne. Hvis en nerve beskadiges ved f.eks traume, kirurgi eller sygdomme, kan der genereres et smertesignal, som stammer fra nerven selv. Dvs. at hjernen “fejlagtigt” modtager signal om smerte, selvom vævet, som nerven innerverer, ikke er truet eller udsat for traume. Beskadigelse af en nerve medfører ikke nødvendigvis kroniske smerter. Størstedelen af de personer, som oplever nerveskade, udvikler ikke neuropatiske smerter, men nogle gør.
Mange mennesker med kroniske smerter har udiagnosticerede neuropatiske smerter som årsag. Dvs. at der i forbindelse med kirurgi eller traume er sket en nerveskade, som vedligeholder en kronisk smertetilstand, uden at man er klar over nerveskaden.
Dette medfører hyppigt unødig supplerende kirurgi eller forkert medicinsk smertebehandling.
Kroniske neuropatiske smerter er neuropatiske smerter som har varet længere end 3-6 måneder.
Neuropatiske smerter – karakteristik
Neuropatiske smerter kan inddeles i centrale og perifere. De centrale skyldes skader på nervebaner i centralnervesystemet, og de perifere skyldes skade på nerverne i deres forløb fra rygmarven ud i kroppen.
Neuropatiske smerter kan desuden inddeles i fokale eller generaliserede. De generaliserede neuropatiske smerter er oftest udbredte til flere nerver og typisk symmetriske på begge sider af kroppen. De kan skyldes sygdomme som f.eks. diabetes, immunsygdomme eller toksisk skade ved kemoterapi.
Fokale neuropatiske smerter er hyppigst enkeltsidige og lokaliseret til en enkelt eller få specifikke nerver, som er blevet beskadiget ved kirurgi, traume eller i nogle tilfælde lokal sygdom.
Hos EpicNordic er vores interventionelle behandling primært rettet mod kroniske, fokale, perifere, neuropatiske smerter. Dvs. kroniske smerter, som opstår i efterforløbet af skade på enkelte nerver.
Smertekarakteren af perifere neuropatiske smerter er anderledes end nociceptiv smerte og beskrives ofte som:
Brændende
Stikkende
Skærende
Elektriske
Jagende
Sovende
Symptomerne ledsages ofte af en følelsesændring (dysæstesi) i huden, som forsynes af de beskadigede nerver. Denne følelsesændring grupperes som:
Ved hypæstesi eller anæstesi har smertepatienten ofte ikke selv opdaget denne forandring af hudområdets følelse, særligt hvis området ikke er stort. EpicNordic oplever hyppigt patienter, som ved den diagnostiske undesøgelse bliver overraskede over tilstedeværelsen af dysæstesi eller dysæstesiens udbredelse.
Selv om huden har nedsat eller ophørt følelse, kan den underliggende nerveskade stadig være forbundet med svære smerter.
Neuropatiske smerter forekommer i et kontinuum fra milde til meget svære symptomer. Selv i mildere tilfælde kan smerterne påvirker søvn, aktivitet og arbejdsliv og influere negativt på livskvalitet.
Mistanken om mulige neuropatiske smerter opstår ofte på baggrund af smertekarakteren (se ovenfor) eller på grund af føleforstyrrelser af huden.
Efterfølgende kan mistanken så sandsynliggøres ved den kliniske undersøgelse af følelsen i hudområdet, se Diagnostik.
Hvis diagnosen skal bekræftes kræver det én af følgende undersøgelse:
Neurofysiologisk undersøgelse. Ved mistanke om nerveskade vil der ofte blive genenmført en neurofysiologisk undersøgelse. En neurofysiologisk undersøgelse leder små strømsignaler gennem nerven, og undersøger, ved at sammenligne med modsatte side eller kendte normal-værdier, om nervesignalet i nerven er normalt eller reduceret.
En neurofysiologisk undersøgelse er et vigtigt redskab til at bekræfte en nerveskade, hvis undersøgelsen viser påvirket nerveledning. Dette kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med patienterstatningssager, hvor en kvantitativ dokumentation af nerveskaden kan have betydning.
Men den neurofysiologisk undersøgelse har begrænsninger. Undersøgelsen kan kun udføres på en lille del af kroppens hovednerver. Langt de fleste nerveskader, som EpicNordic diagnostisere og behandler, er nerveskader på mindre, og rent sensoriske, nervegrene, som ikke er tilgængelige for en neurofysiologisk undersøgelse.
Det har den konsekvens, at smerter kan være forårsaget af nerveskade og neuropati fra en ‘sidegren’, selv om en neurofysiologisk undersøgelse viser at ‘hovednerven’ har normalt nervesignal.
Derfor bør man ikke affinde sig med en afvisning af neuropatiske smerter alene på baggrund af en neurofysiologisk undersøgelse.
Diagnostiske blokader. Ultralydsvejledte diagnostiske blokader er det væsentligste værktøj til diagnosticering at den smertegivende nerve, og det er det eneste diagnostiske værktøj, hvor man specifikt, på niveau med de mindste nervegrene, kan afgøre om nerven er årsagen til smerterne. Ultralydsvejledte nerveblokader er en anæstesiologisk specialkompetance.
Et dybdegående kendskab til ultralydsidentifikation af nerverne er en forudsætning, og nervernes ultrasonografiske anatomi, forløb og variation er et specialistområde.
Lægerne hos EpicNordic har 20 års forskningserfaring specifikt i dette felt, hvilket muliggør det faglige grundlag for kompetent diagnosticering og behandling.
Ved at samle ekspertisen i både interventionel og medicinsk behandling af neruropatiske smerter i én klinik, har EpicNordic skabt et helt nyt og optimalt grundlag for smertebehandling af neuropatiske smerter.
EpicNordic monitorerer og deltager med forskning i udviklingen af interventionel behandling. EpicNordic kan give dig et overblik over behandlingsmuligheder af dine neuropatiske smerter, og tilbyder den medicinske og hoveddelen af de interventionelle behandlinger i klinikken.
Indgangen til behandling af neuropatiske smerter er som ved andre smerter vores grundige kliniske diagnostiske undersøgelse.