Lændesmerter kan have mange årsager, og ikke alle årsager er tilgængelige for behandling med interventionel behandling eller kirurgi.
Men ca. 15-25% af alle smerter fra lænden vurderes at være forårsaget af smerter omkring sacro-iliaca leddet (SI-leddet), som også kaldes SI-leds dysfunktion.
Årsag
SI-leds dysfunktion kan ramme voksne i alle aldre og årsagen er ofte usikker. SI-leds smerter kan formentligt udløses af både faldtraume mod sæderegionen, opstå komplikation efter graviditet og fødsel, udløses af stillesiddende arbejde eller strukturelle belastninger pga. for eksempel benlængdeforskel.
Symptomer
Symptomerne er typisk trykkende/strammende smerte i lænderegionen, ofte med udstråling til ballen og evt. lysken. Ofte medfører SI-leds dysfunktion forstyrret sidde-mønster, dvs. at den siddende stilling skal skiftes hyppigt da positionen udløser smerten. Smerten kan i varierende grad forværres ved aktivitet. Ved liggende stilling kan smerten lindres, men mange oplever også smerter liggende på ryggen eller på den smertegivende side.
Det er EpicNordic’s erfaring at SI-leds dysfunktion ofte overses som årsag til lændesmerter, og symptomerne mistolkes som ischias-smerter eller diskusprolaps.
Lændesmerter forårsaget af SI-leds dysfunktion responderer godt på interventionel behandling, så det vigtigste er at få mistanken, således at den korrekte diagnose kan stilles, og eventuel unødig kirurgi kan undgås.
Diagnose og behandling
Diagnosen kan bekræftes af blokader med lokalbedøvelse ved de specifikke nerver som forsyner SI-leddet og ledbåndene omkring leddet.
Dvs. at en enkel interventionel undersøgelse kan afgøre om SI-leds dysfunktion er årsagen til de kroniske lændesmerter.
Ved en positiv respons og smertelindring ved blokaderne, kan efterfølgende gøres præcis ultralydsvejledt injektion med binyrebarkhormon i de lednære strukturer, som udløser smerten.
Den smertelindrende effekt af denne behandling holder vanligvis i ca. 3-8 måneder.
Lægerne fra EpicNordic er specialister i interventinel behandling af SI-leds dysfunktion og har genenmført forskning med vores samarbejdspartnere ved det anatomiske institut i Innsbruck, for at sikre den bedste behandling af lændesmerter forårsaget af SI-leds dysfunktion.
Indgangen til behandling af lændesmerter forårsaget af SI-leds dysfunktion er vores grundige primære diagnostiske undersøgelse – nedre rygsmerter.