Bækkensmerter


ligamenter

Bækkensmerter

Bækkensmerter

Bækkensmerter er hyppigt smerter fra ligamenter (ledbånd) et eller flere steder i “ringen” af ligamenter, som stabiliserer bækkenet. Sekundært til ligament-smerterne opstår muskelsmerter og funktionsreduktion.
Bækkensmerter kan inkludere smerter fra ledbånd omkring sacro-iliaca leddet (SI-leddet) ligesom lændesmerter.
Men bækkensmerter kan også være lokaliseret til bækkenets øvrige ligamenter og derved give primærsmerte fra balle, sæderegionen, ydersiden af hoftekammen, eller afledte smerter fra lysken og hoften.

Symptomer

Bækkensmerter udløst af ligamentsmerter har smertekarakter svarende til inflammationssmerter og sekundær hertil muskelømhed. Der vil typisk være distinkte ‘byldeømme’ smertepunkter, og bestemte smerteudløsende bevægelser.
Hvis ligamenter omkring SI-leddet er involverede, kan der også være mere trykkende og strammende smerte i lænderyggen, som ofte forværres efter nogen tid siddende stilling og i varierende grad ved aktivitet.

Bækkensmerter ligamenter
Smertepunkter bækkensmerter

Diagnostik

Bækkensmerter, som ofte skyldes smertefulde ledbånd og afledte muskelsmerter, kan ikke ses på nogen skanning.
En CT- eller MR skanning af bækkenet kan således hverken be- eller afkræfte svære bækkensmerter.
Det har den uheldige effekt at mennesker med bækkensmerter, kan opleve en uafklarethed omkring smerteårsagen.

Ultralydserfaring med bækkenets ligamenter kan i realtid skanne de underliggende strukturer ved smertepunkterne.
Ultralydsvejledte selektive diagnostiske blokader, kan efterfølgende hurtigt og præcist afsløre den eller de smertegivende ligamenter.

Diagnosen kan i sig selv forhindre forkerte operationer, f.eks. ryg- eller hofteoperationer, men åbner også op for interventionel smertebehandling, og giver afklaring af smerteårsagen.

Skadesmekanisme

Bækkensmerter kan udløses af mange årsager. Bl.a. kan medfødte skævheder, faldtraumer, belastning, graviditet og fødsel, samt stillesiddende arbejde udløse kroniske bækkensmerter.
Disse årsager udløser en smertereaktion i bækkenets ligamenter, som sandsynligvis er inflammatorisk, da lokal injiceret  binyrebarkhormon fjerner smerten.
Selv om inflammationen har forskellige forudgående årsager, så er smerterne fra bækkenets ledbånd er ofte den invaliderende faktor, som, der ødelægger livskvaliteten. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at behandle inflammationen og smerterne interventionelt.

Interventionelle behandlingsmuligheder

(Se oversigt til højre)

  • Binyrebarkhormon indsprøjtet ultralydsvejledt præcist ved den smertegivende struktur omkring bækkenet har en meget høj succesrate for behandling af bækkensmerter.
  • Hydrodissektion har ingen plads i behandlingen.
  • Kirurgi kan udføres, hvis der er relevante fund af dysplasier eller skader, som kræver kirurgi.
  • Botulinumtoksin (Botox) er for nuværende ikke tilstrækkeligt undersøgt ved ligamentsmerter.
  • Neuromodulation benyttes ikke til behandling af bækkensmerter.
  • Cryoneurolyse kan blokere smertesignalet, men er begrænset af, at de smerteførende nerver ikke er direkte synlige ved ultralyd og effekten må forventes kortvarig grundet den korte afstand fra frysningen til den smertegivende struktur.
  • Neurektomi samt termisk og kemisk neurolyse kan ikke anses for standardbehandling, grundet risikoen for svær forværring af smertetilstanden.
  • Medicinsk smertebehandling er muligt, og udføres bedst i regi af smertespecialister.

Erfaring fra behandling af bækken

EpicNordic kan specifikt diagnosticere de smertegivende ligamenter som er årsag til bækkensmerterne.
Diagnostiske af smerteårsagen kan i sig selv forhindre unødig kirurgi på mistanke om anden smerteårsag.
EpicNordic er desuden eksperter i behandlingen af bækkensmerter udløst af smertefulde ligamenter, og har en meget høj rate (>90%) for behandlingssucces med betydelig smertereduktion.
Behandlingseffekten er oftest langvarig ca. 4-12 måneder.

Ydelse

Den relevante ydelse for opstart af diagnostik og behandling er:

  • Primær diagnostisk undersøgelse – lændesmerter og bækkensmerter

 


Proceduredefinitioner

  • Binyrebarkhormon
  • Hydrodissektion
  • Kirurgisk release
  • Botulinumtoksin
  • Neuromodulation
  • Cryoneurolyse
  • Kirurgisk neurektomi
  • Termisk neurolyse
  • Kemisk neurolyse
Binyrebarkhormon
  • Binyrebarkhormon er et naturligt hormon i kroppen, som benyttes medicinsk til at dæmpe reaktion og hævelse i inflammeret væv.
  • Binyrebarkhormon indsprøjtes ultralydsvejledt genenm en tynd nål, præcist ved den inflammerede struktur, ved interventionel smertebehandling.
Hydrodissektion

Hydrodissektion er præcis ultralydsvejledt indsprøjtning af saltvand, eller anden væske, typisk omkring en nerve, for at bryde eventuelle områder, hvor nerven er trykket mellem væv.

Kirurgisk release
  • Kirurgi ‘realease’ til behandling af nervesmerter udføres som kirurgisk fritlægning af nerven fra omkringliggende strukturer, der tænkes at klemme nerven.
  • Kirurgisk release har kun effekt ved afklemning af nerven, ikke hvis nerven forudgående er beskadiget af kirurgi eller traume.
Botulinumtoksin
  • Botulinumtoksin (Botox) er et toksin , som pruduceres af bakterien Clostridium Botulinum. Botulinumtoksin benyttes hyppigt i kosmetiske sammenhænge til fjernelse af rynker.
  • Botulinumtoksin formodes at optages i nervecellerne, og er vist klinisk at kunne reducere smertesignalet ved nervesmerter. Effektvejen er ufuldstændigt klarlagt, men botulinumtoksin er i flere undersøgelser vist at reducere smerterne hos ca. 50-60%.
  • Botulinumtoksin kan indsprøjtes under huden eller omkring den smertegivende nerve.
Neuromodulation
  • Neuromodulation består af elektrisk stimulation af den smertegivende nerve, således at smertesignalet reduceres.
  • Neuromodulation kan udføres som:
    • Central stimulering (SCS, spinal cord stimulation), hvor nerverødderne ved rygmarven stimuleres.
    • Perifer stimulering (PNS, perifer nerve stimulation), hvor den elektroden placeres langs den smertegivende nerve.
  • Behandlingen er dyr, og udføres kun i begrænset omfang, og kun på universitetshospitaler.
Cryoneurolyse
  • Cryoneurolyse blokerer nervesignalet fra en smertegivende eller smerteførende nerve ved at fryse nerven.
  • Ved frysning bevares nervens ‘skelet’, mens nervefibrene nedbrydes. Dette blokerer nervens funktion og forhindre smertesignalet indtil nervefibrene er gendannede langs kanalerne i det intakte skelet.
  • Cryoneurolyse er således en ‘sikker’ metode til længerevarende blokade af en nerve, da nerven gendannes uden yderligre skade ved frysningen.
Kirurgisk neurektomi
  • Kirurgisk neurektomi er kirurgisk overskæring af den smertegivende nerve.
    Overskæring af en nerve vil umiddelbart medføre en periode med komplet tab af nervens funktion og smertefrihed.
  • Nervefibre vi altid forsøge at gendannes, og efter perioden med smertefrihed er der risiko for forværring af smertetilstanden grundet dannelse af et smertefuldt neurinom (garnnøgle af nervefibre), hvor nerven er overskåret.
  • På grund af denne risiko, må kirurgisk neurektomi anses for oftest at være ‘en sidste udvej’. Dvs. en behandlingsmulighed ved svære smerter og fravær af anden behandling.
  • Ved nogle smertetilstande, og i dygtige kirurgiske ‘hænder’ kan denne behandling dog være den bedste, eller eneste, løsning.
Termisk neurolyse
  • Termisk neurolyse betyder destruktion af nerven med varme, dvs. at den smertegivende nerve brændes. Dette sker typisk ved en procedure kaldet radiofrekvensablation.
  • Formålet er komplet blokade at nervensfunktion og dermed smertesignalet.
  • Risikoen er, ligesom ved kirurgisk neurektomi, at der efter en periode med smertefrihed, dannes et smertefuldt neurinom ved enden af den brændte nerve. Modsat den kirurgiske neurektomi, så er der ingen teknikker ved termisk neurolyse til at reducere risikoen for neurinom.
  • Termisk neurolyse bør derfor også anses som en ‘sidste udvej’, ved svære smerter og hvor anden behandling ikke er tilgængelig. Desuden skal der være informeret samtykke vedr. risikoen for neurinom og forværring af smertetilstande.
Kemisk neurolyse
  • Kemisk neurolyse betyder destruktion af nerven med alkohol eller phenol, dvs. at den smertegivende nerve ‘ætses’.
  • Formålet er komplet blokade at nervensfunktion og dermed smertesignalet.
  • Risikoen er, ligesom ved kirurgisk neurektomi, at der efter en periode med smertefrihed, dannes et smertefuldt neurinom ved enden af den ætsede nerve. Modsat den kirurgiske neurektomi, så er der ingen teknikker ved kemisk neurolyse til at reducere risikoen for neurinom.
  • Kemisk neurolyse bør derfor også anses som en ‘sidste udvej’, ved svære smerter og hvor anden behandling ikke er tilgængelig. Desuden skal der være informeret samtykke vedr. risikoen for neurinom og forværring af smertetilstande.


Bækkensmerter

Se relevant ydelse:

Primær diagnostisk undersøgelse
– lændesmerter og bækkensmerter


Book ydelse

Bækkensmerter

Smerter


Lændesmerter

Brystvægssmerter

Nervesmerter

Bækkensmerter

Hoftesmerter

ACNES

Knæsmerter

Fod - ankelsmerter

Lyskesmerter

Pudendal neuralgi

Occipital neuralgi

Mortons neurom

Logo Footer
Hermodsvej 22, AarhusAdresse 5388 6272 / 5389 6272Kontakt telefonisk

Copyright by EpicNordic 2024. All rights reserved.