Om kroniske smerter

Kroniske smerter


Maj 15, 2023 / Thomas Dahl Nielsen


Kroniske Smerter

Kroniske smerter er smerter som varer længere tid end forventet for den skade, som har udløst smerterne. Typisk anses smerter som kroniske, når de har varet mere end 3 måneder. Kroniske smerter er ikke nødvendigvis smerter, som man skal have resten af livet. Smerterne kan ophøre over tid, og kan i mange tilfælde afhjælpes medicinsk eller interventionelt ved kvalificeret behandling.

Nociceptive smerter

Overalt i kroppen er der smertereceptorer eller frie nerveender, som ved relevant stimulation udløser et smerterespons, der sendes til hjernen via nervebanerne. Det drejer sig f.eks. om nerver i huden, som genererer et smerterespons ved høj varme, stik eller tryk.

Kroniske smerter - rygsmerter
SI-leddet er markeret med cirkel.

Denne type af smerte kaldes nociceptive smerter og den indgår som en normal fysiologisk del af kroppens forsvar mod skade. Nociceptive smerter alarmerer altså hjernen om en relevant belastning og risiko for kroppen.
Kroniske nociceptive smerter kan typisk være smerter fra slid eller inflammation i bevægeapparatet, f.eks. knæ, hofte og skuldre.

Rygsmerter. Et eksempel på nociceptive smerter kan være

rygsmerter. EpicNordic behandler bl.a. nociceptive smerter som skyldes inflammation ved sacro-iliaca-leddet (SI-leddet) samt kapsel og ledbånd omkring SI-leddet. Det anslås at 15-25% af alle nedre lænderygsmerter skyldes smerter fra SI-leddet (1), såkalde SI-leds dysfunktion.

Det er EpicNordic’s erfaring at SI-leds dysfunktion hyppigt er en ukendt eller overset grund til rygsmerter i nedre ryg- og balle-region. EpicNordic oplever mange patienter med mistænkt diskusprolaps eller iskiassmerter, som ved nærmere undersøgelse viser sig at have smerter fra SI-leddet. Når første dette er erkendt, så kan rygsmerterne, som skyldes SI-leds dysfunktion, i langt de fleste tilfælde behandles nemt, ved specifik ultralydsvejledt injektion af binyrebarkhormon i SI-leddet. EpicNordic er eksperter i diagnose og behandling af disse smerter, og deltager i international forskning på området.

Neuropatiske smerter

1. Neuropatiske smerter kan udløses som følge af  traume på nerven f.eks ved kirurgi, men også ved medicinske sygdomme og toksisk påvirkning af nerven. 2. nociceptive smerter er et normal fysiologisk respons f.eks. stik med en nål uden skade på nerven.

Kroniske smerter - smertetyper
1. Neuropatiske smerter kan udløses som følge af traume på nerven f.eks ved kirurgi, men også ved medicinske sygdomme og toksisk påvirkning af nerven. 2. nociceptive smerter er et normal fysiologisk respons f.eks. stik med en nål uden skade på nerven.

I modsætning til nociceptiv smerter er neuropatisk smerte en smerte, som genereres ved skade på selve nerverne. Hvis en

nerve beskadiges ved f.eks traume, kirurgi eller sygdomme, kan der genereres et smertesignal, som stammer fra nerven selv.

Dvs. at hjernen “fejlagtigt” modtager signal om smerte, selvom vævet, som nerven innerverer, ikke er truet eller udsat for traume. Beskadigelse af en nerve medfører ikke nødvendigvis kroniske smerter. Størstedelen af de personer, som oplever nerveskade, udvikler ikke neuropatiske smerter.

Neuropatiske smerter skal behandles anderledes medicinsk end nociceptive smerter. Ved neuropatiske smerte er der flere interventionelle behandlingsmuligheder.

 

Kroniske smerter i befolkningen

Det angives at ca. 20% af alle danskere lider af kroniske smerter. Den præcise andel med smerter af neruopatisk årsag er ikke kendt, men erfaringen fra vores patientbehandling viser at en stor gruppe af kroniske smertepatienter, hvor behandlingen er opgivet i andre smerteklinikker, har neuropatiske smerter, som kan behandles interventionelt, ved den rette diagnostik.

Behandling

Overordnet kan behandlingen af kroniske smerter inddeles i to katagorier: Medicinsk og Interventionel.

Medicinsk smertebehandling:

Den medicinske behandling forsøger at tilpasse smertestillende medicin på en måde således at tilstrækkelig smertestillende effekt opnås uden uacceptable bivirkninger. Den medicinske smertebehandling hos de tværfaglige smerteklinikker kan kombinere den medicinske behandling med psykologiske og sociale indsatser til håndtering af smerten.
Den medicinske smertebehandling for nociceptive og neuropatiske smerter er forskellig, dvs. at smertestillende medicin, som vanligvis virker på nociceptive smerter ofte har dårlig effekt på neuropatiske smerter, hvor anden medicin benyttes.

Fordele:
Når den medicinske behandling er justeret og tilpasset, kanden foregå i dit eget hjem, ved dagligt indtage af den smertestillende medicin. Behandlingen kan justeres ved telefonisk kontakt til din behandler.

Ulemper:
Medicinsk behandling af kroniske smerter er en specialistkompetance, som kræver indgående indsigt i de medicinske præparater, samt et tæt indledende forløb, hvor behandlingen opstartes og tilpasses.

Medicinske bivirkninger er individuelle, og medicinsk smertebehandling må til tider afsluttes grundet uacceptable bivirkninger i forhold til den smertestillende effekt.

Interventionel smertebehandling:

Interventionel smertebehandling er et højt specialiseret lægefagligt område, som søger at behandle kroniske smerter, hyppigst gennem minimalt invasive teknikker, som et alternativ eller supplement til medicinske smertebehandling. Smertelindringen opnås ved at modulere eller blokere smertesignalet lokalt ved de specifikke involverede nerver eller smertegivende strukturer.

Fordele: 
Interventionel smertebehandling er oftest helt eller næsten uden bivirkninger.

Den smertestillende effekt af interventionel smertebehandling er ofte mere markant end den ved den medicinske behandling, og i nogle tilfælde kan den fjerne smerten komplet.

Ulemper:
Den interventionelle smertebehandling medfører oftest et behov for at genenmføre en minimalt kirurgisk intervention.

Flere af de interventionelle behandlingsmetoder kræver genbehandling med en frekvens på 3-6 måneder.

 

Behandlingsmuligheder ved kroniske smerter
Smertebehandling diagram
Smertebehandlingen af kroniske smerter kan grundlæggende opdeles i to katagorier: Medicinsk og interventionel smertebehandling, som hver har nogle muligheder. EpicNordic deltager i den interventionelle smerteforskning og tilbyder den nyeste behandling, så snart den er anvendelig. Det grønne område repræsenterer mulige behandlinger hos EpicNordic. PNS/SCS og kirurgi udføres via henvisning til nærmeste universitetshospital. Enkelte af behandlingerne overlapper mellem medicinsk og interventionel behandling f.eks. injektion af botulinumtoksin og steroid, hvor medicin injiceres interventionelt.


Logo Footer
Hermodsvej 22, AarhusAdresse 5388 6272 / 5389 6272Kontakt telefonisk

Copyright by EpicNordic 2024. All rights reserved.