Som kroniske smertepatient er der en væsentlig grund til varsom navigation i behandlingstilbud. Der et forståeligt incitament til at afprøver samtlige behandlinger, som tilbyder en mulighed for lindring. Ligeledes har behandleren typisk et stort incitament til at afhjælpe patienter med smertesymptomer. Tilsammen øger det risikoen for, at der genenmføres behandling, som ikke er indiceret eller korrekt appliceret.
I det følgende gennemgår vi nogle af de forhold, som man skal være opmærksom på, hvis man gennemgår interventionelle behandlinger med bl.a. cryoneurolyse og botulinumtoksin-injektion.
Den cellemæssige forandring, dvs. konsekvensen, ved frysning af en nerve under -20 grader er videnskabligt velbeskrevet. Det betyder, at svigtende effekt af cryoneurolyse, primært kan skyldes to forhold:
1) Den, eller de, smertegivende nerver er ikke korrekt identificeret:
Resultatet af cryoneurolyse bliver aldrig bedre end den smertereduktion, som opnås ved den diagnostiske blokade med lokalbedøvelse. Hvis smerten ikke ophører ved den diagnostiske blokade, så er der sandsynligvis andre nerver eller nervegrene involveret end de, som er blokeret. En kvalificeret kortlægning af involverede nerver, på baggrund af intensiv erfaring med ultralydsvisualisering af nerve og nerveforgreninger, er afgørende.
2) Frysningen af samtlige nervefibre har været utilstrækkelig:
Ved utilstrækkelig frysning af nervefibre, opnås ikke destruktion af nervefibrene (axotnotmesis) men i stedet en midlertidig ‘lammelse’ (neuropraxi) af nervefibrene. Dette medfører en korterevarende oplevelse af smertefrihed, typisk 2-8 dage, indtil nervefibrene restituerer, hvorefter smerterne recidiverer.
Det er vigtigt at understrege, at dette er ikke en succesfuld behandling. Kortvarig smertefrihed efter cryoneurolyse er et behandlingssvigt, forårsaget af utilstrækkelig cryoneurolyse.
Utilstrækkelig cryoneurolyse er vil oftest være et resultat af upræcis placering af den frysende probe, eller forsøg på frysning af en nerve med for stor diameter. Vurdering af muligheden for præcis placering af den frysende probe og nervens diameter kan hyppigst vurderes på forhånd, og behandlingsforsøg bør ikke gennemføres, hvis disse forhold ikke er usikre.
Brugen af botulinumtoksin til behandling af neuropatiske smerter er eksperimentel. Der findes for nuværende ikke tilstrækkelige videnskablige lodtrækningsundersøgelser til dokumentation af effekten.
EpicNordic’s enge opgørelser over gennemførte behandlinger og opfølgninger viser at mere end 50% angiver betydelig smertereduktion efter behandling med botulinumtoksin, hvilket vil sige smertereduktion til et niveau, hvor smerterne angives som acceptable uden yderligere behandlinger.
Botulinumtoksin fjerner altså ikke smerten, man kan ved behandlingssucces reducere smerten til at acceptabelt niveau.
EpicNordic’s resultater er baseret på klinisk erfaring, men resultaterne stemmer overens med den beskedne eksisterende forskning, hvor botulinumtoksin injiceres under huden med multiple stik i de smertegivende områder. Denne ‘blinde’ metode, uden ultralydsvejledt visualisering af de relevante nerver, udføres ikke hos EpicNordic.
EpicNordic’s behandling udføres udelukkende som præcis ultralydsvejledt injektion omkring de specifikke involverede nerver.
Præcis ultralydsvejledt injektion af botulinumtoksin omkring nerver er en absolut specialistopgave, både med hensyn til den ultrasonografiske injektion, men også af den specifikke neuroanatomi for perifere nerver.
Ultralydsvejledt perineural injektion er en anæstesiologisk specialkompetance.
Succesen af den interventionelle diagnostik er direkte korreleret til den behandlende læges erfaring med ultralydsvejledt identifikation af nerver, samt kliniske viden og ekspertise i nerveforløb og variationer.
Forskningsaktivitet indenfor det pågældende område er en væsentlig indikator for kvalificeret behandling.
Kroniske smerter, som kan behandles interventionelt, har typisk et meget genkendeligt forløb med uændret smerteårsag. Ved en kvalificeret diagnostik ved behandlingsstart, er der oftest ikke behov for yderligere og gentagen diagnostik.
Gentagne ændringer i behandling og fokus for den interventionelle behandling tyder på en utilstrækkelig diagnostik eller en ufuldstændig forståelse af smerteårsag eller nervebaner.
EpicNordic er en professionel smerteklinik, som udfører og deltager i international interventionel smerteforskning.
Vores udgangspunkt i Nerveskadeklinikken på Aarhus Universitetshospital, den akademiske og kliniske erfaring samt forskningsaktiviteten, giver et grundlag og værdisæt, som garanterer den bedste behandling.
EpicNordic står gerne til rådighed, hvis du ønsker en faglig vurdering af dit behandlingsforløb. Kontakt os for spørgsmål, eller book en online-vurdering, hvis du ønsker en vurdering af din behandling eller dit behandlingsforløb.